Drænplader

En drænplade løser to opgaver på én gang: den isolerer kældervæggen, og den leder vandet ned til drænet. Pladen har fræsede riller på den ene side og en pålimet fiberdug ovenpå. Dugen filtrerer jorden fra, så rillerne bliver ved med at være åbne — år efter år.

Vend pladen rigtigt

Fiberdugen skal vende ud mod jorden, og rillerne skal stå lodret. Det er den vigtigste detalje ved hele monteringen. Vender du pladen om, ligger filteret det forkerte sted: tilfyldningsjorden pakker rillerne til, og pladen holder op med at dræne — mens den stadig ser helt rigtig ud udefra. Fejlen opdages først, når kælderen bliver fugtig.

Vælg klasse efter dybden, ikke efter navnet

Tallet i produktnavnet er trykstyrken i kPa, målt ved 10 % sammentrykning. Men det er en brudgrænse, ikke en brugsgrænse. Jordtryk er permanent belastning, og derfor er det langtidstallet, der afgør sagen: en EPS 80 tåler 80 kPa her og nu, men kun 24 kPa over 50 år.

Sådan hænger kælderdybde og jordtryk sammen:

Kælderdybde	Jordtryk	Typisk valg
2,5 meter	15-20 kN/m²	EPS 80
3,0 meter	20-25 kN/m²	EPS 80-150
4,0 meter	25-35 kN/m²	XPS 300
5,0 meter	35-45 kN/m²	XPS 300

Producenterne trækker selv grænsen ved 25 kN/m² — altså omkring fire meters dybde. Derover anbefaler de XPS.

EPS eller XPS?

Forskellen er ikke isoleringsevnen. Ved de tykkelser en kældervæg kræver, isolerer XPS ikke bedre end EPS. Forskellen er vand og tryk:

• Vandoptag ved fuld neddykning: EPS optager op til 5 %, XPS højst 0,7 %.
• Trykstyrke over 50 år: EPS 80 klarer 24 kPa, XPS 300 klarer 130-140 kPa.
• Udtørring: EPS er til gengæld mere diffusionsåben, så væggen kan tørre udad.

Producenterne siger det kort: EPS bruges hvor der ikke er risiko for vandtryk. XPS bruges hvor der lejlighedsvis er vandtryk.

En drænplade er ikke en tætning

Den leder vand væk — den holder ikke vand ude. Står der vandtryk mod væggen, fordi grundvandet er højt eller vandet ikke kan ledes bort, er opgaven en vandtæt konstruktion og ikke en drænplade. Dræningen skal udføres efter DS 436, og omfangsdræn er arbejde for en autoriseret kloakmester.

Skal du alligevel grave ud?

Så er isoleringen næsten altid pengene værd. Bygningsreglementets egen vejledning siger det lige ud: det vil normalt være rentabelt at efterisolere i forbindelse med etablering af dræn. Har væggen 50 mm isolering eller mindre i dag, er efterisolering normalt rentabel — det behøver man ikke regne på.

200 mm er tallet. På en betonvæg giver 100 mm en U-værdi omkring 0,31 W/m²K. 200 mm rammer 0,18 — som er kravet ved ombygning. Vil du fremtidssikre, går du op i 300 mm.

Sådan bygges det op

Udefra og ind: drænende tilfyldning, mindst 200 mm → drænplade med fiberdugen udad → vandstandsende lag på væggen → kældervæggen. Foroven afsluttes med en vandnæse, der leder overfladevandet ud på pladens forside i stedet for ned bag den. Pladen afsluttes typisk 10-30 cm under terræn.

Én ting værd at vide ved renovering: har kælderen opstigende grundfugt, kan et vandstandsende lag gøre skaden værre. Det forhindrer væggen i at tørre. Er du i tvivl om, hvor fugten kommer fra, så få det undersøgt, før du lukker væggen til.

Vi fører drænplader fra Bewi og Sundolitt. Drænplader er tunge varer, der leveres med truck, og aflæsning afregnes særskilt.